Forberedelse til høsten

Siden oktober har vi været igang med alle forberedelserne til høsten.

Vores to mejetæskere er blevet serviceret. På den lille mejetærsker (case 1480) er alle kæderne blevet udskiftet, drivremmen til skærbordet er udskiftet og drivremmen til tømmesneglen er udskiftet. På skærebordet er der kommet nyt bånd på, samt nye knive.

På den store mejetærsker (case 1680) er der blevet skiftet slagler. Soldene er blevet udskiftet med nogle, der er større. Og knivene på halmsnitteren er blevet udskiftet. Slutdrevet på forakslen fik nye lejer. Slangerne på aircondition er også blevet udskiftet.

På mandag kommer en ny mejetærsker (case 1688), som også skal gøres klar.

Alle lastbilerne er serviceret og repareret, så de er klar. På en blå lastbil blev gearkassen udskiftet. Det krævede meget hårdt arbejde. For det første var koblingen ikke ens. For det andet passede kadangakslen ikke, så den skulle afkortes og afbalanceres i Adelaide. Til sidst blev lastbilen spartlet og malet, så den ser fin ud til høsten.

På vores 'Shrek'-lastbil skulle der nye bremser og dæk på, hvilket krævede en uges arbejde. Derudover blev der ordnet lys, fælgene blev malet inden de nye dæk kom på, vangerne blev malet og den fik til sidst nye skærme og stinklapper på, da de gamle skærme var ødelagte fra dækeksplosioner. Skærme og stinklapper skal lovmæssigt være på alle lastbiler her i Australien. Yderligere blev der monteret et airconditionanlæg, da der ingen aircondition var før.

Vores nye lastbil - en Mack Truck - har fået ny pumpe og slanger på aircondition. Mack'en var meget hård at arbejde på, da alle filtre og bolte var rustet fast. Martin skiftede bøsningerne på affjedringen, hvilket både krævede skærebrænder, 3 meter lange trækstænger og boschhammer (nedbrydningshammer). Ladet og vangerne er også blevet malet.

Derudover er der svejset nye plader på alle hullerne på trailerne, så kornet ikke vælter ud, når vi kører med dem i høsten. De er også blevet slebet med vinkelsliber og malet. 

I løbet af den seneste uge har vi allesammen arbejdet på den nye store lade, som skal bruges til at opbevare korn. Anne startede med at bore nogle huller med en 'dingo' (en slags minilæsser, som man står på), der havde et bor i armen. Disse huller blev brugt til nogle støttepæle, som skal forstærke væggene. Det sidste, der er sket er, at der er kommet nogle stålplader på væggene, og taget er snart klar til at blive lagt på.

Kan I se Martin sidde i kurven?

I år er høsten usædvanligt sen, og alligevel har vi rigeligt at lave. Vi mangler stadig at færdiggøre laden, servicere den nye mejetærsker og skårlægge rapsen.

Seminar i Adelaide

I weekenden d. 23.-26. september var Martin og Anne i Adelaide. Vi stod op kl 4.30 og kørte kl. 5, så vi var derovre ved middagstid, hvor vi mødtes med alle de andre trainees i dette program (august- og septemberholdet). Da vi ankom mødte vi Silje og Anders, som vi fløj til Adelaide med, da vi rejste herned, så det var rigtigt fedt at snakke med dem, og ellers tale om hvordan det er at være hernede i Australien. Vi har mange ligheder, men vi har også vores egne forskellige oplevelser hernede. Omkring kl. 12.30-1 kom resten af holdet, som lige var ankommet med flyet om morgenen. Efter at have spist middagsmaden, tog vi så til Cleland Wildlife Park, som er en park med alle Australiens vilde dyr. 



Vi kunne alle komme hen og kæle koalaen.
Vi måtte dog kun røre den på det nederste af ryggen.

Der var også kænguruer i parken, og vi kunne købe noget foder,
så vi kunne kæle med dem, men denne hankænguru var slet ikke
interesseret i foderet - tror den har fået for meget af alle de besøgende.
De var meget tamme, og vi kunne sagtens gå hen til dem og snakke med dem.

 Da vi kom hjem fra parken var septemberholdet meget trætte, så efter aftensmaden gik de i seng, hvor vi andre blev oppe lidt endnu. Anders, Martin og Anne blev på centret, hvor seminaret var. Der drak vi lidt øl og "redbears" (vodkasodavand blandet med fanta - rigtigt godt).
Dagen efter var der morgenmad kl. 8, og programmet for dagen startede kl. 9. Seminaret er et slags introduktionskursus om Australien, så programmet startede med, at en politimand fortalte om kørslen i Australien, bl.a. kørsel i venstre side, og at man skal holde pauser i kørslen, så man undgår uheld pga. træthed. Det var enormt spændende at høre om, og heldigvis tænkte Martin og Anne: "Nemlig!". Vi havde rimeligt godt styr på det hele.
Efter middagen kom der en slangemand, der fortalte om, hvordan man skal håndtere slangerne, og hvad man skal gøre, hvis man bliver bidt. Han fortalte, at slangerne aldrig angriber, men forsvarer sig selv om nødvendigt. Dvs. man bliver sjældent bidt, hvis man lader dem være og ikke begynder at lege med dem. Han lærte os også, at hvis vi bliver bidt af en slange, skal vi hurtigts muligt lægge tryk på armen (hvis bidet er på armen). Dvs. man skal lægge en forbinding fra fingrene til skuldrene, og derefter skal man lægge sig ned, så man slet ikke bevæger sig. Giften føres gennem kroppen via lymfesystemet, og derfor er immobilitet meget vigtigt ved slangebid. Til sidst viste han også de giftige slanger her i Australien, og desværre fandt vi ud, at der faktisk er mange slanger på den halvø, vi bor på - lidt skræmmende. Han havde også to pythonslanger med, som vi kunne røre ved og holde. Anne holdt den lille af dem.

Slangemanden viste os ca. 15 slanger - denne er en af dem. Det er en Red-Bellied Snake, som er meget normal hernede. Han viste os, at slanger kun bliver aggressive, hvis man træder hårdt på dem, og provokerer dem meget. Han havde dog ogå beskyttelse på benene, hvis slangerne nu skulle bide ham der. Af alle de mange slanger, han havde fremme, var der kun en, der bed ham, og den bed ham i støvlen.  



Martin rører slangen - en lille pythonslange.

 Om aftenen var der fest i centret. Vi havde allesammen købt noget at drikke, så mange blev oppe og festede indtil kl. 4 næste morgen.

Om lørdagen blev de alle de nye trainees hentet af deres værtsfamilier. Efter de var blevet hentet, blev os andre trainees i Adelaide, og næsten morgen kørte Martin og jeg den lange tur hjem - 5,5 timer.

Vores 1. weekendudflugter

I weekenderne hernede har vi fri, så vi har tid til at køre rundt omkring og opleve Australien omkring os. D. 21./22. august tog vi til Port Lincoln. På vejen derned gjorde vi holdt i Tumby Bay, hvor vi så et firben på vejen - ret stort øjeblik for os, men siden har vi mødt dem flere gange.

Blue-tonged Lizard, som ses mange steder

Om lørdagen tog vi til Lincoln National Park, hvor vi gik op på et lille bjerg. På vejen derop så vi vores første slange, som er ret normal hernede. Det var dog ret usædvanligt at se slangen, fordi der jo er vinter hernede nu.

Red-Bellied Black Snake

Dette bjerg bestod af granit og limestone (kalksten). Bjerget var ikke så stort, så vi kom derop ret hurtigt, men udsigten deroppefra var enormt flot.

Næste dag tog vi en køretur på Whaler's Way, som ligger på spidsen af denne halvø, vi bor på. For 100 år siden, jagede man hvaler omkring denne spids - deraf navnet. Naturen derude er meget voldsom, og vi var begge meget fascinerede af, hvor voldsom naturen kan være.

Shearing (klipning af fårene)

I disse dage står den på klipning af fårene hver dag - i hvert fald, når der er tørt vejr. Fårene må ikke være våde, da klipperne bliver helt af våde af den våde uld. Arbejdet er meget hårdt, fordi vi skal bære ulden op fra gulvet.

Selve klipningen fåregår ved, at klipperen først henter et får, tager fat i dets forben og sætter det på sin bagdel foran sig. Derefter klipper han først maveulden af, som skal i en sæk for sig selv. Maveulden er tyndere end resten af ulden, og derfor er det dårligere kvalitet.

Når han har fjernet maveulden, går han videre til fårets bagdel, hvor der sidder meget skidt. Dette skidt forsøger jeg at fjerne med en skraber, så det ikke bliver viklet ind i det gode uld. Når al det dårlige uld er fjernet, går han igang med resten fåret, og tilsidst ligger det gode uld på gulvet, hvorefter Martin nu samler det op på et bord med riller.

På bordet bliver al ulden gennemtjekket. Skidt og kort uld bliver sorteret fra, da det er for dårligt kvalitet.

Al ulden bliver nu båret op i en presser, hvori der sidder en bigbag, som ulden presses ned i. Hvert får har ca. 2 kg. uld, når det er klippet. Når bigbag'en er fuld, vejer den ca. 180 kg, og den bliver sat over til de andre sække.  

Dette bliver gjort næsten 300 gange om dagen, da der er 2 klippere, og de tager hver ca. 125 og 140 får om dagen. Klipningen går meget hurtigt, og det tager omkring 3 min. at klippe et får. Derfor har Martin og jeg rimeligt travlt med at samle al ulden op, og få det sorteret.  

Field days in Cleve

I dag har vi været til Field days i Cleve, som er by i nærheden - kun 30 min her fra farmen. Det er lidt en blanding mellem Agromek og Vorbasse marked. Der var ting lige fra striktøj til store maskiner; der var både tøj, fodtøj, lokale madvarer, diverse håndarbejdsvarer, reservedele til maskiner, værktøj, og kæmpestore maskiner. Det er en stor event her i området, og alle tager dertil en af de tre dage.

Her står fårene ved en klippemaskine

Hernede går folk meget op i får - fårenes uld. Der var endda væddere, der var blevet kårede pga. deres uld. Dog bruger de også kødet fra lammene. Det smager fantastisk.

Alpaka

Alpakaernes uld udnyttes. Det er meget fint uld og derfor meget dyrt. 

En knækstyret CAT.

Her er en af traktorerne, som var med til messen. Hernede bruger de stort set kun knækstyrede traktorer.

Den 1. uge

Hej allesammen.
Efter Rikke havde kørt os til Kastrup lufthavn, gik vi nærmest direkte ind i flyet. Turen varede 12 timer til Singapore, og derefter var der 18 timers ventetid i Singapore, som vi fordrev sammen med de 20 andre trainees ved at spille kort og tage en sightseeingtour ind til Singapore.

Os trainees i Singapore lufthavn

Efter 7 timer i flyet igen landede vi i Adelaide, hvor Dale og Amanda stod og tog imod os sammen med en fra AgriVenture. Vi kørte med det samme mod Arno Bay, som var en køretur på 5,50 timer / ca 550 km. Vi sov begge det meste af vejen, da vi ikke rigtigt havde sovet under rejsen herned.

Så kom farmen efter 'langt' stykke på grusvej. Vi fik vist vores værelse og badeværelse, og efter en time kørte vi til træning i Arno Bay. Amanda trænede et pigehold i netball, og Dale spillede fodbold. Næsten hele byen trænede, og alle spiste aftensmaden derude.

Fredag morgen fik vi lov til at sove længe, før arbejdet startede. Vi sov til kl. 12 og arbejdede kun et par timer om eftermiddagen. Derefter viste Dale os rundt i området og viste os farmene.

Om lørdagen tog vi til Cleve og købte vores arbejssko. Derefter tog vi ud til stadionen, fordi det var kampdag. Amanda spillede netball, og Dale spillede Aus. fodbold. Derude mødte vi nærmest hele Dales familie, da alle spiller en sportsgren hernede - kvinder netball, og mændene fodbold.

Australsk fodbold

  

Netball

Søndag morgen kørte vi en tur i vores Nissan Skyline, og lærte at tanke bilen. Det var ret underligt at køre venstre side, og hver gang vi skulle blinke, begyndte vinduesviskeren at køre.

Vores Nissan Skyline 6-cylindret, 3,0 liter