Siden oktober har vi været igang med alle forberedelserne til høsten.
Vores to mejetæskere er blevet serviceret. På den lille mejetærsker (case 1480) er alle kæderne blevet udskiftet, drivremmen til skærbordet er udskiftet og drivremmen til tømmesneglen er udskiftet. På skærebordet er der kommet nyt bånd på, samt nye knive.
På den store mejetærsker (case 1680) er der blevet skiftet slagler. Soldene er blevet udskiftet med nogle, der er større. Og knivene på halmsnitteren er blevet udskiftet. Slutdrevet på forakslen fik nye lejer. Slangerne på aircondition er også blevet udskiftet.
På mandag kommer en ny mejetærsker (case 1688), som også skal gøres klar.
Alle lastbilerne er serviceret og repareret, så de er klar. På en blå lastbil blev gearkassen udskiftet. Det krævede meget hårdt arbejde. For det første var koblingen ikke ens. For det andet passede kadangakslen ikke, så den skulle afkortes og afbalanceres i Adelaide. Til sidst blev lastbilen spartlet og malet, så den ser fin ud til høsten.
På vores 'Shrek'-lastbil skulle der nye bremser og dæk på, hvilket krævede en uges arbejde. Derudover blev der ordnet lys, fælgene blev malet inden de nye dæk kom på, vangerne blev malet og den fik til sidst nye skærme og stinklapper på, da de gamle skærme var ødelagte fra dækeksplosioner. Skærme og stinklapper skal lovmæssigt være på alle lastbiler her i Australien. Yderligere blev der monteret et airconditionanlæg, da der ingen aircondition var før.
Vores nye lastbil - en Mack Truck - har fået ny pumpe og slanger på aircondition. Mack'en var meget hård at arbejde på, da alle filtre og bolte var rustet fast. Martin skiftede bøsningerne på affjedringen, hvilket både krævede skærebrænder, 3 meter lange trækstænger og boschhammer (nedbrydningshammer). Ladet og vangerne er også blevet malet.
Derudover er der svejset nye plader på alle hullerne på trailerne, så kornet ikke vælter ud, når vi kører med dem i høsten. De er også blevet slebet med vinkelsliber og malet.
I løbet af den seneste uge har vi allesammen arbejdet på den nye store lade, som skal bruges til at opbevare korn. Anne startede med at bore nogle huller med en 'dingo' (en slags minilæsser, som man står på), der havde et bor i armen. Disse huller blev brugt til nogle støttepæle, som skal forstærke væggene. Det sidste, der er sket er, at der er kommet nogle stålplader på væggene, og taget er snart klar til at blive lagt på.
Kan I se Martin sidde i kurven? |
I år er høsten usædvanligt sen, og alligevel har vi rigeligt at lave. Vi mangler stadig at færdiggøre laden, servicere den nye mejetærsker og skårlægge rapsen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar