Seminar i Adelaide

I weekenden d. 23.-26. september var Martin og Anne i Adelaide. Vi stod op kl 4.30 og kørte kl. 5, så vi var derovre ved middagstid, hvor vi mødtes med alle de andre trainees i dette program (august- og septemberholdet). Da vi ankom mødte vi Silje og Anders, som vi fløj til Adelaide med, da vi rejste herned, så det var rigtigt fedt at snakke med dem, og ellers tale om hvordan det er at være hernede i Australien. Vi har mange ligheder, men vi har også vores egne forskellige oplevelser hernede. Omkring kl. 12.30-1 kom resten af holdet, som lige var ankommet med flyet om morgenen. Efter at have spist middagsmaden, tog vi så til Cleland Wildlife Park, som er en park med alle Australiens vilde dyr. 



Vi kunne alle komme hen og kæle koalaen.
Vi måtte dog kun røre den på det nederste af ryggen.

Der var også kænguruer i parken, og vi kunne købe noget foder,
så vi kunne kæle med dem, men denne hankænguru var slet ikke
interesseret i foderet - tror den har fået for meget af alle de besøgende.
De var meget tamme, og vi kunne sagtens gå hen til dem og snakke med dem.

 Da vi kom hjem fra parken var septemberholdet meget trætte, så efter aftensmaden gik de i seng, hvor vi andre blev oppe lidt endnu. Anders, Martin og Anne blev på centret, hvor seminaret var. Der drak vi lidt øl og "redbears" (vodkasodavand blandet med fanta - rigtigt godt).
Dagen efter var der morgenmad kl. 8, og programmet for dagen startede kl. 9. Seminaret er et slags introduktionskursus om Australien, så programmet startede med, at en politimand fortalte om kørslen i Australien, bl.a. kørsel i venstre side, og at man skal holde pauser i kørslen, så man undgår uheld pga. træthed. Det var enormt spændende at høre om, og heldigvis tænkte Martin og Anne: "Nemlig!". Vi havde rimeligt godt styr på det hele.
Efter middagen kom der en slangemand, der fortalte om, hvordan man skal håndtere slangerne, og hvad man skal gøre, hvis man bliver bidt. Han fortalte, at slangerne aldrig angriber, men forsvarer sig selv om nødvendigt. Dvs. man bliver sjældent bidt, hvis man lader dem være og ikke begynder at lege med dem. Han lærte os også, at hvis vi bliver bidt af en slange, skal vi hurtigts muligt lægge tryk på armen (hvis bidet er på armen). Dvs. man skal lægge en forbinding fra fingrene til skuldrene, og derefter skal man lægge sig ned, så man slet ikke bevæger sig. Giften føres gennem kroppen via lymfesystemet, og derfor er immobilitet meget vigtigt ved slangebid. Til sidst viste han også de giftige slanger her i Australien, og desværre fandt vi ud, at der faktisk er mange slanger på den halvø, vi bor på - lidt skræmmende. Han havde også to pythonslanger med, som vi kunne røre ved og holde. Anne holdt den lille af dem.

Slangemanden viste os ca. 15 slanger - denne er en af dem. Det er en Red-Bellied Snake, som er meget normal hernede. Han viste os, at slanger kun bliver aggressive, hvis man træder hårdt på dem, og provokerer dem meget. Han havde dog ogå beskyttelse på benene, hvis slangerne nu skulle bide ham der. Af alle de mange slanger, han havde fremme, var der kun en, der bed ham, og den bed ham i støvlen.  



Martin rører slangen - en lille pythonslange.

 Om aftenen var der fest i centret. Vi havde allesammen købt noget at drikke, så mange blev oppe og festede indtil kl. 4 næste morgen.

Om lørdagen blev de alle de nye trainees hentet af deres værtsfamilier. Efter de var blevet hentet, blev os andre trainees i Adelaide, og næsten morgen kørte Martin og jeg den lange tur hjem - 5,5 timer.