søndag den 8. august 2010

Den 1. uge

Hej allesammen.
Efter Rikke havde kørt os til Kastrup lufthavn, gik vi nærmest direkte ind i flyet. Turen varede 12 timer til Singapore, og derefter var der 18 timers ventetid i Singapore, som vi fordrev sammen med de 20 andre trainees ved at spille kort og tage en sightseeingtour ind til Singapore.
Os trainees i Singapore lufthavn
Efter 7 timer i flyet igen landede vi i Adelaide, hvor Dale og Amanda stod og tog imod os sammen med en fra AgriVenture. Vi kørte med det samme mod Arno Bay, som var en køretur på 5,50 timer / ca 550 km. Vi sov begge det meste af vejen, da vi ikke rigtigt havde sovet under rejsen herned.
Så kom farmen efter 'langt' stykke på grusvej. Vi fik vist vores værelse og badeværelse, og efter en time kørte vi til træning i Arno Bay. Amanda trænede et pigehold i netball, og Dale spillede fodbold. Næsten hele byen trænede, og alle spiste aftensmaden derude.
Fredag morgen fik vi lov til at sove længe, før arbejdet startede. Vi sov til kl. 12 og arbejdede kun et par timer om eftermiddagen. Derefter viste Dale os rundt i området og viste os farmene.
Om lørdagen tog vi til Cleve og købte vores arbejssko. Derefter tog vi ud til stadionen, fordi det var kampdag. Amanda spillede netball, og Dale spillede Aus. fodbold. Derude mødte vi nærmest hele Dales familie, da alle spiller en sportsgren hernede - kvinder netball, og mændene fodbold.
Australsk fodbold










  
Netball












Søndag morgen kørte vi en tur i vores Nissan Skyline, og lærte at tanke bilen. Det var ret underligt at køre venstre side, og hver gang vi skulle blinke, begyndte vinduesviskeren at køre.
Vores Nissan Skyline 6-cylindret, 3,0 liter










 

 

1 kommentar:

  1. hej, velkommen til Australien, det er spændende at følge jer, håber I falder godt til dernede, vi holder meget af landet, der er bare vild meget at opleve der.

    SvarSlet